Det er sommer, forhelvede!
Solen skinner (nogle dage) og du holder fri fra verden – heriblandt din træning, din træner og faktisk nogenlunde alle normale vaner og rutiner du har indført i dit liv.
I denne episode tager vi et dyk ned i litteraturen og hvad den viser, der sker i kroppen når vi holder os et ferie afbræk fra træning og motion.
Vi tager også en lille nuancerings-debat på en tendens vi har set på sociale medier, hvor der bliver brugt meget tid på at sige, at pausen fra træning ingen betydning (overhovedet) har på styrke, muskelmasse og overall træningstilstand – og prøver her at give et lidt realistisk bud på hvordan og hvorfor det måske kan FØLES som om at alting er pis bagefter alligevel.
Så hvis du har holdt ferie, er på ferie, skal på ferie eller kender en ferie du engang var på fornavn med; Så giv episoden et lyt og vær klædt bedre på både ift din måske/måske-ikke træning på ferien og vær helt igennem belyst og oplyst om hvordan træning kommer til at føles efter din ferie, samt hvilke faktorer, der kan have betydning for netop dette.
God sommer, god ferie, god træning og viva la STÆRKT AKAVET!
Mvh.
Christian Amdi – www.AmdiPT.dk / Instagram: @AmdiPT
Niklas Meier – www.NiklasMeier.dk / Instagram: @Kaptajnmeier