Personlig træning
Vores team står klar til at hjælpe dig med din træning.
Vælg din egen personlige træner og det forløb, du tænker passer til dig – og så skræddersyer vi resten.
Kontakt os og fortæl om dine behov, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.
Teamet

Niklas
Kandidat i idræt og Specialist i styrketræning og bevægelse med ekspansiv viden indenfor smertelindring, genoptræning, muskelopbygning og råstyrke.

Benjamin
Kandidatstuderende i kiropraktik og specialist i styrkeløft (Squat, Bænkpres og dødløft), genoptræning og muskelopbygning.

Christian
Cand. Scient i Sport Science and Health fra Syddansk universitet. Arbejder med alt fra hverdags danskere til sportsudøvere på elite niveau, der ønsker at tage deres krop til næste niveau.

Morten
Kandidat i Idræt og specialiseret inden for styrketræning og træning af forskellige målgrupper. Hjælper dig med at blive stærkere eller opbygge muskelmasse, både som nybegynder og som øvet.

Jesper
Cand. Scient i Sport Science and Health fra Syddansk Universitet. Har specialiseret sig I holdbar træning for den travle familiemor og far samt langtidsholdbar vægtændring uden strikse kostplaner.

Vanja
Fysioterapeutstuderende på UCL. Derudover har Vanja en træner- samt coaching uddannelse fra DIF taget på Aalborg Sportshøjskole.
Træningen
Sammen om din træning
Personlig træning handler om at tilrettelægge et forløb for dig som klient og menneske, hvor du får det mest optimale ud af det ift. den målsætning du og vi sætter for dig i fællesskab.
Om du vil være sundere, bevæge dig bedre og mere, komme af med gamle, irriterende skavanker eller bare helt simpelt være stærkere – så kan vi hjælpe dig i den retning du har brug for.
Træningen kræver også en stor indsats fra din part, hvor vores anddel i det bl.a. bliver at hjælpe dig, til at forstå hvordan du håndterer din del af den aftale – og forstå at træning, og i særdeleshed personlig træning, hverken skal dræne dig for energi eller skræmme dig, men derimod give dig lyst og energi til mere – og at vi kan smile, grine og snakke lidt om livet imens.
Derfor starter vi også hvert forløb med en samtale og en forventningsafstemning, så vi fælles kan se på, hvordan vi skal gribe det kommende forløb an.
Alle samtaler og al personlig træning foregår i Arcas træningscenter “Laboratoriet” på Kochsgade 23 imellem 6.00 og 21.00.
I finder os igennem porten ved vejen og til venstre.

Forløb
Træningsforløb efter dine behov
Vores træningsforløb er abonnementsbaseret, så beløbet løbende kan tilpasses til netop dit behov.
Alle forløb har en opstartspakke til 500,- der dækker over:
– Et opstartsmøde, opstartsinterview (der sørger for vi lærer dig bedst muligt at kende inden påbegyndt forløb), En kostguide/skema samt to e-bøger om træning og kost.
Basis
Vores mest populære forløb, hvor der ugentligt tilpasses, vejledes og guides efter dine behov og målsætninger.
- én træningssession pr. uge
- 1x Personlig træning (50-55min) pr. uge
- Kostvejledning efter behov
- Ugentligt opdateret træningsprogram
- 1-3x Selvtræning pr. uge
- Fri Online sparring
Niklas: 3300 kr pr. måned
Vanja/Jesper/Morten/Christian:
3000 kr pr. måned
Udvidet
Til dig, der gerne vil have en ekstra hjælpende hånd, og være helt sikker på at tingene spiller.
- To træningssessioner pr. uge
- 2x Personlig træning (50-55min) pr. uge
- Kostvejledning efter behov
- Ugentligt opdateret træningsprogram
- 0-3x Selvtræning pr. uge
- Fri Online sparring
Niklas: 6000 kr pr. Måned
Vanja/Jesper/Morten/Christian:
5300 kr pr. måned
Månedlig
Til dig, der er stort set selvkørende, men ikke gider tænke over programmering eller om din træning giver fremskridt. Det garanterer vi for dig.
- 1 Træningssession pr. måned
- 1x Personlig træning (50-55min) pr. md
- Kostvejledning efter behov
- Månedligt opdateret træningsprogram
- Fri Online sparring
Niklas: 2000 kr pr. måned
Vanja/Jesper/Morten/Christian:
1.500 kr pr. måned
Fleksibel
Til dig med den omskiftelige kalender, travle hverdag og fornuftig erfaring med at være selvkørende. Vores mest fleksible løsning.
- To træningssessioner pr. måned
- 2x Personlig træning(50-55min) pr. md
- Kostvejledning efter behov
- Opdateret træningsprogram efter behov
- Selvtræning efter behov
- Fri Online sparring
Vanja/Jesper/Morten/Christian:
2200 kr pr. måned
Kontakt
Vil du træne med os?
Vi står klar til at hjælpe dig på vej til en stærkere, sund og smertefri hverdag.
Stærke hilsner Vanja, Jesper, Christian, Morten og Niklas

Betingelser
Alt det med småt
Ved påbegyndelse af forløb ved Niklas Meier Training ApS, godkender du følgende betingelser, som en del af dit forløb.
Alle indsigelser til betingelserne skal sendes til Kontakt@Niklasmeier.dk
Det er ikke trænerens ansvar at diskutere købsbetingelser med klienter.
Al træning foregår som udgangspunkt på eget ansvar.
Vi står ikke til ansvar for klientens udførsel, men vejleder efter gældende guidelines ift forsvarlig udførsel og tilpasset træning.
Lokation
Træning foregår i “Laboratoriet” (Arca) på Kochsgade 23, 5000 Odense eller andet sted efter aftale med træneren.
Der er gratis 2 timers parkering lige ved Laboratoriet.
Såfremt anden lokation ønskes, kan der tillægges yderligere betaling for transport til den ønskede lokation.
Medlemsskab i træningscenter er ikke et krav ved træning i vores selskab, men såfremt du ønsker at udføre træning på egen hånd, er det.
Al personlig træning med Niklas og Christian foregår i tidsperioden 06.00-16.00. Tidspunkter udover dette kan arrangeres ved særaftale og tillæg af 300 kr i gebyr pr. session.
Personlig træning med Vanja, Jesper, Benjamin og Morten aftales med dem, og kan lægges på andre tidspunkter.
Aflysningsregler
Ved aflysning mindre end 24 timer før din time, kan din time IKKE flyttes, og vil derfor tælles som en benyttet session.
Ved aflysning mere end 24 timer før din time, kan du få den flyttet til et senere tidspunkt inden for løbende måned.
Der kan maksimalt forflyttes to sessioner pr. måned.
Sessioner kan ikke flyttes til næste måned, medmindre det er aftalt under særlige omstændigheder med den enkelte træner.
Hver måned anses som en periode for sig, jf. gældende abonnementsregler.
En ny måned, er en ny måned
Ferie
Ferie-pause i abonnement skal meldes inden d. 15 i forudgående måned.
Ferier kan maksimalt være af 3 ugers varighed, hvortil der vil blive faktureret for det resterende af måneden, som fortsat.
Vi tager forbehold for at klientens plads ikke kan sikres i kalenderen, såfremt kontinuerlig ferie meldes gentagende gange.
Dette afmåles ud fra trænerens eget skøn.
Træner Ferie
Træneren melder selv sin ferie til klienten, og klienten vil ikke blive faktureret for den tid træneren udebliver fra det løbende forløb.
Det er trænerens eget ansvar at melde ferie til Niklas.
Klienten kan vælge af få sine timer forflyttet til en af de andre tilknyttede trænere, og fortsætte uafbrudt.
Dette planlægges trænerne imellem, og kommunikation herom vil foregå direkte til træneren.
Betaling
Forløbene skal forudbetales umiddelbart inden påbegyndelse.
Påbegyndelse af vores forløb er fra starten af en ny måned, medmindre andet aftales mellem træner og klient.
Priser dækker en fuld måned uanset om det er 4 eller 5 ugers måneder.
Opdeling af måneden ift. ferier, pauser og del-opstart er med udgangspunkt i en 4 ugers måned, og pris vil blive udregnet ud fra dette.
Betaling foregår via bankoverførsel og faktura pr. mail.
Faktura sendes til køber umiddelbart inden påbegyndelse af ny måned.
Forløbsaftale og betaling er bindende – og penge refunderes ikke, såfremt forløb mod forventning afsluttes før tid fra købers side.
Personlig træning bogføres som undervisning og er momsfritaget.
Der gives ikke rabat
Ændring af medlemskab
Hvis du ønsker at ændre dit medlemskab inden den næste måned, skal vi bede dig informere om dette inden udgangen af igangværende måned.
Dette gøres på Kontakt@Niklasmeier.dk.
Opsigelse og yderligere fakturering
Forløb opsiges med løbende måned + 1 måned og skal opsiges skriftligt inden afslutningen af løbende måned.
Opsigelse skal sendes skriftligt til Kontakt@Niklasmeier.dk inden udgangen af indeværende måned.
Et eksempel for forståelsens skyld:
Vil du opsige dit medlemskab til d. 31/12 – så skal opsigelsen være os skriftligt i hænde senest d. 30/11