Vi var lukket ned.
isoleret.
Afskåret fra verden.
I ekstreme situationer må vi som mennesker nogen gange ty til ekstreme løsninger.
Jeg er ikke nødvendigvis stolt af de valg jeg tog, men sket er sket.
Fra den vilde danske natur kigger jeg nu indad – i mig selv, og i træningslokalet.
Vi må se fremad.
Prøve at komme videre fra de valg vi tog og ikke tog.
og en sidste ting…
Følgere, venner, bekendtskaber, tilfældige forbipasserende og de få, men flinke grævlinge, der måtte være på linjen; husk, at spritte af – i ved fandme ikke hvor den vægtstang har været sidst.
Mvh. Niklas Meier