Dødløft efter din kropstype
Først og fremmest – velkommen til 2017, og tak fordi du stadig følger med.
Årest første fredagsvlog handler om DØDLØFT.
Jeg har tidligere rost dødløft meget i mine videoer for at være kongen af pragmatiske løftevalg, da det klart er det løft, der rammer flest led og mest muskulatur.
Fra baglår, baller og mave (De klassiske Bircow’er) til lænd, øvre ryg og arme (De supplerende strandmuskler).
Når jeg skal undervise i dødløft hos personer, der har fået undervisning i dette tidligere, møder jeg dog en del “gode råd” fra diverse instruktioner – både fra fitness-bros og hold-honeys men også diverse holdinstruktører. Fælles for de her råd er ofte en dogmatisk fremstillet kasse, der ikke giver meget plads til individet.
Med det forstås, at det løft de har fået fremvist ikke giver plads til forskellighed i kropsbygning og mobilitet.
Dagens video har til formål, at give jer et indblik i hvordan dødløft allerede fra startpositionen er forskellig fra person til person, så i kan blive klogere på jer selv, men også være en bedre bro nede i fitteren (fitness-centeret)
I dagens video får i:
på 3 minutter og 48 sekunder,
– en introduktion til 3 enkle vejledende regler, der kan gøre det nemmere at fejlspotte dødløft
– en forklaring på hvordan kropsbygningsforskellen kan være endnu mere udpræget i dødløft end i squat
– et par eksempler på hvordan forskellige længder af lemmer, kan påvirke startpositionen i dødløft.
– ét eksempel på et alternativ, hvis du er bygget så konventionel dødløft er træls, træls, træls og besværligt.
Tilføjelse til dagens video:
Jeg giver i videoen enkelte eksempler på hvordan kropsbygning kan være forskellig, men dette bliver i videoen gjort hurtigt -og reelt kun med to forskellige fastlagte længder af lemmer (fordi mine evner i klippeklister verdenen ikke altid rækker så langt). Husk, at i ikke er en fastlagt længde, men at videoen har til formål at forklare, at i ikke skal stå ens når i løfter ud fra en tommelfingerregel om hvordan dødløftet fungerer og ser ud.
Jeg anbefaler i videoen også at i filmer jeres løft. Det gør jeg generelt med al træning. Det er den eneste reelle måde at fejlspotte jer selv på, når i ikke har en træner tilknyttet.
Jeg skal ikke rode mig ud i diskussionen “spejl vs. ikke spejle” når i løfter, men jeg anbefaler altid at oparbejde en kropsforståelse og fornemmelse for både muskler og led, der gør spejle unødvendige.
Det er desuden rigtigt irriterende og uhensigtmæssigt, at skulle se sig selv dødløfte fra siden i et spejl.
Tag en kop kaf’ –> Se min video –> få ny viden –> film jer selv fra siden –> anvend ny viden –> bliv stærk.
Fortsat god fredag, god weekend, godt dødløft og som altid GOD KAFFE!
2017 bliver uden tvivl jeres stærkeste år!
Mvh. Niklas