Anti-Kontorkrop: Hverdagspraksis (overkrop)

af | 4. nov 2016

Kampen mod kontor kroppen: små bevægelser i hverdagen

Denne fredag dykker vi lidt mere ned i hvordan hverdagens kontorkrop kan modarbejde god holdning og mere specifikt hvad vi (du) kan gøre for at undgå dette.

Kontorkroppen er et udtryk for den position størstedelen af mennesker sidder i, i hverdagen. Den sammenfoldede, hængende og krumme overkropsholdning der er tilstede, når vi bruger tid foran computeren, fjernsynet og telefonen.

Min erfaring siger mig, at enormt mange mennesker i kontorjobs ofte får nakkespændinger og ondt i lænden – små værktøjer i hverdagen kan være med til at få dette til at aftage.
ift. det træningsspecifikke kan de konkrete eksempler jeg giver i dag, være med til at forbedre noget af det vi snakkede om i sidste uge: Overhead positionen, og for et par uger siden: Pull ups.

I videoen giver jeg:

– en forklaring af hvad kontorkroppen er (og jeg har også tegnet den)

– en kort forklaring af hvordan skuldervinkling er et udtryk herfor

– 3 simple øvelser til hvordan du kan modarbejde den

(1 stående/siddende og 2 liggende)

 

Tilføjelse til dagens video:

 

Husk, at alles problemstillinger er individuelle. De her øvelser er ikke et quickfix eller specifikt tilrettet, der hvor din bevægelsestilstand er – men skal anses som små simple værktøjer, der kan afhjælpe noget på sigt.

jeg anbefaler i starten af videoen, at i kommer igang med at træne – og træning er et vidt begreb. Det vigtigste er her, at i forstår, at generel bevægelse kan modvirke rigtigt mange af de lidt nedbrydende elementer i arbejdspositioner.

Min specifikke darling her, er naturligvis styrketræning – fordi jeg af naturlige årsager mener, at en stærkere krop kan holde til mere modstand og mere slid. Lidt ligesom du hellere vil bo i et hus bygget med sten og cement end en stråhytte, som ulven nemt kan puste om kuld.

I næste uge tager vi fat i hvordan du kan udrette kontorkroppen på underekstremiteterne (benene).
Fortsat god tirsdag, god kaffe, stærk øvre ryg og J-dag (til dem, der skal den slags vildheder).

mvh. Niklas