Mød Christian Luno

Personlig træner

Mit navn er Christian Luno. Jeg er uddannet Cand. Scient i Sport Science and Health fra Syddansk universitet og far.

Min primære tilgang til træning er, at det skal være simpelt og tilgængeligt for alle, uanset niveau. Jeg kombinerer mine mange års erfaring med evidensbaseret faglighed og kombinerer de to ting, så du får det optimale ud af den tid du træner.

Jeg arbejder med alt fra hverdags danskere til styrkeløftere -og sportsudøvere på elite niveau, der ønsker at tage deres krop til næste niveau.

Mere om Luno (Christian)

Som ung dyrkede jeg svømning på elite niveau og fandt derigennem en forkærlighed for sport og træning.
I tiden fra dengang og frem til nu har jeg begået alle fejl og prøvet mange ekstremer på egen krop. Fælles for de mange fejl og vanvittige beslutninger jeg har taget ifm min træningskarriere er, at jeg nu kan bruge dem til bl.a. at vejlede dig til hvad du IKKE skal gøre, og hvordan du på mere effektiv vis end jeg selv, kan komme bedre i mål med det du gerne vil opnå.

Jeg er nu blevet voksen (ish) og har både kone og barn, og jeg er med alderen og oplevelserne blevet mange erfaringer rigere.

Tid er det dyrebareste vi har og vores prioriteringer skifter løbende igennem tiden – så jeg vil rigtigt gerne hjælpe dig med ikke at spilde din tid med noget unødvendigt, og lære at være fleksibel og følge med tiden, når din træningsprioriteter ligeledes ændrer sig. Så du altid kan være så stærk, som du vil være.

Siden 2016 har jeg været leder af Arcas tre centre i Odense og undervist hundredevis (hvis ikke tusindevis) af forskellige mennesker. Der er ikke en krop, skavank, begrænsning eller udfordring jeg ikke har set og arbejdet med – og jeg er sikker på jeg kan hjælpe dig med netop det du vil.

Som din træner vil jeg være lyttende og nysgerrig på dig og din situation. Jeg vil forsøge at klæde dig på, så du ikke blot kommer og træner, men selv bliver i stand til at træne. Det er vigtigt for mig, at du forstår hvad vi laver og hvorfor vi laver det. På den måde sikrer vi i fællesskab, at du står med den bedste base for at kunne træne på egen hånd fremadrettet. 

Jeg er meget nede på jorden. Niklas plejer at sige, at jeg har to ansigtsudtryk: “glad” og “sur”. Jeg tror da, at der gemmer sig et par mere, men det udtrykker på sin vis meget godt, min mentale tilstand – og du får derfor relativt let ved at se hvordan det går.

Til slut vil jeg bare sige, at jeg ikke er så farlig som jeg ser ud. 

Du skal vælge mig som din træner:

– Hvis du være et jern, men ikke nødvendigvis gider træne 5 gange om ugen

– Hvis du vil optimere på den tid du bruger i træningscenteret og få mere ud af din udførsel af øvelserne.

– Hvis du vil være mere tryg og vidende omkring styrketræningsprogrammering eller styrketræning generelt.

Uddannelse

  • 2016: Cand. Scient. Sports Science and Health, SDU
  • 2013: BSc Sports Science and Health, SDU
  • 2021: Motion og Styrketræning for gravide og nybagte mødre v. Kristian Bradsted, Odense.
  • 2018: Boris Sheiko styrkeløftseminar, Trykkeriet, Kbh 
  • 2017: Dan John styrketræningsseminar, Strong4Life, Odense.
  • 2016: Smerte og Styrketræning v. Jacob Beermann og Simon Kirkegaard, Maxer.dk, Løfteriet, Odense.
  • 2016: Eddie Hall strongman workshop, OBBC, Odense 
  • 2015: Squat, bænkpres og dødløft Masterclass v. Jacob Beermann, Maxer.dk, Løfteriet, Odense.
  • 2010: Fitness World Crosstraining Instruktør, Odense.
  • 2010: Militærpolitisergeant, Aalborg kaserne, Forsvaret, AAlborg 

Erfaring

  • 2021- nu: Personlig træner v. NiklasMeier.dk
  • 2016- nu: Ejer, personlig træner og underviser, Get Stronger 
  • 2016- nu: Leder/Chef/træner, Arca Odense – Løfteriet, Kompagniet og Banken. 
  • 2017- nu: Personlig træner ved Fisker-Performance
  • 2012- nu: Landstræner (Videreuddannelse af trænere på tværs af Danmark), DGI 
  • 2012-2016: Strength Coach, Træner og styrkeløft ansvarlig, Løfteriet.
  • 2010-2012: Crosstraining instruktør, Fitness World

Kontakt

Vil du træne med os?

Vi står klar til at hjælpe dig på vej til en stærkere, sund og smertefri hverdag.

Stærke hilsner Katrine, Benjamin, Christian, Morten og Niklas

Lokation

Find os her

Alle samtaler og al personlig træning foregår i hyggelige lokaler i Løfteriet på Odense havn imellem 6.00 og 16.00.

Der er gratis 3 timers parkering lige ved centeret.

Arca Løfteriet
Havnegade 19
5000 Odense