I dag får i en af styrketræningens store, men egentlig vildt logiske, hemmeligheder.
Og en af de værktøjer jeg selv hyppigt benytter når jeg programmerer for meget stærke mennesker.
Træn. Det. Du. Er. Dårlig. Til.
Hvis du har ramt et plateau i et specifikt løft er det ofte en ret tydelig forskel fra, hvis du rammer plateau i mange ting samtidig.
Hvis alt sejler samtidig kan det istedet være værdifuldt at kigge andre steder end i din træning og på det samlede billede af din træning.
Handler det om det enkelte løft, bør du istedet sandsynligvis kigge på det enkelte løft.
Mere specifikt – hvilken del af løftet, der er sværest.
Og så træne den del.
Praktiske Eksempler
Eksempelvis kan du have svært ved at lukke et dødløft i toppen – så bør du nok bruge mere tid, flere sæt og flere reps i den del af løftet (dødløft fra blok i passende højde, hipthrust, dødløft med stop ved knæ, dødløft med bands).
Har du svært ved at komme ud af hullet i squattet og holde banen, bør du nok bruge mere tid, flere sæt og flere reps i bunden af squattet (pause Squat, 1-1/2 squat, tempo squat osv).
Det er reelt ikke raket videnskab, men det er hyppigt overset til fordel for den klassiske: jeg laver bare flere sæt med mere vægt i den samme øvelse.
Det tekniske og positions-specifikke af tunge øvelser kræver ofte at man bruger mere tid på teknikken og positionerne.
Og Ikke at du bare lukker øjnene, be’r til løfteguderne (Wendler og Beermann…) og grinder igennem.
Hvis det er svært, så øv det der er svært. 
Og sørg for at holde fokus i din valgte øvelse på det, der var tiltænkt.
Så banen i dit tempo squat, er banen i dit squat.
Vinklen i dødløft fra blok, er vinklen i tilsvarede position i dit dødløft.
Pausen i bænkpres m. Stop, er sticky point i dit bænkpres.
Den indstillede tid på dit æggeur, er tiden der står i vejledningen på internettet om kogetid af æg.
Osv…. Og så… du ved… øv dig. Forhelvede.
Mvh. Niklas Meier
Originalt udgivet d. 18/12/2018 på Facebook og Instagram