Mavetræning – Bevidsthed, styrke og opspænd

af | 19. maj 2017

Optimer din mavetræning

Mavetræning er lidt ligesom balletræning. Det sælger. Men hvorfor træner du egentlig din mave, hvad skal du reelt bruge det til og hvordan kan du gøre det bedre?
Jeg prøver denne fredag at grave lidt ned i de spørgsmål i relation til styrketræning.
Jeg har haft fornøjelsen, ligesom mange andre, af at træne i fitness miljøet i mange år. Og ligesom ligeså mange andre har jeg også lavet 1000-vis af sit ups, sidebends og dragonflagrolloutrotationfocuscrunchbarbelldumbbellbanded-mavetræning.
I den senere tid har jeg måske ligeså meget indset at kompleksiteten i mavetræning i bund og grund kan nedsættes en hel del.
Jeg anerkender vigtigheden af at have en stærk ven Kåre (det er sjov-sprog for “Core”). Men hvad nu hvis jeg fortalte jer, at en reel fornemmelse af hvordan i anvender jeres mave i al anden af jeres træning OGSÅ kan give jer stærk mave?

I dagens video får i:

– En forklaring af sammenhængen mellem mavetræning, opspænd og tunge løft.
– En skelnen imellem at tage mange sit ups og det, at anvende sin mave til det den reelt skal.
– En lynhurtig introduktion til verdens bedste maveøvelse… i verden.

Tilføjelse til dagens video:

Ligeså meget som jeg anerkender vigtigheden af mavetræning og det, at have en stærk ven Kåre. Ligeså vel synes jeg det er ærgerligt at se, at unge mænd og kvinder fylder deres programmering med 30 minutter lange mavetrænings sekvenser istedet for at bruge tiden på at blive stærkere. Den samlede styrke i kroppen siger en del mere om din holdbarhed end din evne til at holde planken i 5 minutter.
Jeg har på tavlen i dagens video skrevet to eksempler op på overbrugte øvelser i relation til mavetræning.
– Planken og Sit ups.
Planken har det formål at lære dig at være stabil i en neutral position. I og for sig en vigtig ting at kunne. Men hvis du anvender den til mavetræning, bør du først og fremmest overveje hvorvidt du kan mærke det i maven når du laver den. Dernæst bør du overveje hvorfor du træner din mave i et statisk hold for tid, men det resterende af din krop med styrketræning.
Det samme gælder med Sit ups. Du bør her overveje hvorfor du laver 100 sit ups for en stærk mave, men 5-12 squats for stærke ben.
Træn din krop efter at blive stærk – og så bliver den stærkere.
Mind. Blown.

Og nu vi er ved det; I KAN IKKE FORBRÆNDRE FEDT PÅ MAVEN VED AT TRÆNE MAVE.

Fortsat god kaffe, god mavetræning, stærk ven Kåre og god fredag.
Mvh. Niklas