Optimer på dine præmisser for træning.
Denne Fredag tager jeg endnu engang fat i forskellen på “bevægelse” og “træning” og fortæller om hvordan bevægelsesvaner er en hverdagsting.
Dagens video er 4 minutter og 22 sekunder lang og dermed perfekt til at kaffen enten kan nå at køle lidt af imens du ser videoen, eller bare til du kan sidde og sippe den (kaffen, ikke videoen) lidt til.
De sidste tre fredage har jeg været meget praktisk i min tilgang til videoerne, med at snakke om effektiv træning og to “afsnit” om pull ups, og hvordan du bliver bedre til disse.
I dagens anledning tager vi et skridt tilbage, og snakker om hvordan du i hverdagen kan (og bør) bruge mere tid, men stadig relativt lidt tid, på at optimere på din styrketræning.
I et større perspektiv.
Fra det sundhedsmæssige samfundsperspektiv (lange flotte ord, ikk?) handler denne fredags trænings Vlog om at modarbejde den dårlige arbejdsposition og give sig selv små simple bevægelser og værktøjer i hverdagen til dette.
Samtidig nævner jeg også, hvordan du fra et større perspektiv kan se hvordan, der er ret mange timer på en uge, og hvor lidt tid du (… eller mennesker generelt) bruger på at blive bedre til bevægelse.
Derudover er der et hurtigt los i røven til 8 ugers bootcamps. Bare et hurtigt et. Ikke et trykspark u’ på’ den bå’ der, men et lille vifte-“væropmærksompådette”-spark, om i vil.
God fornøjelse, god fredag og god kaffe.
Næste fredag skal vi snakke om hvordan man optimerer sit skulderpres og hvorvidt skulderpres er en god idé for alle.
mvh. Niklas “El Capitan” Meier.